Årsagen er simpel. Vores egne træer og buske har været her i landet så længe at, der er etableret et samspil med den omgivende fauna.
Svenske og engelske undersøgelser af hvor mange insekter der lever på vores forskellige træer og buske viser, at jo ældre et træ er på voksestedet, desto flere insekter er knyttet til træet.
Som eksempel ved man gennem engelske undersøgelser, at der er knyttet 800 forskellige insekter til egetræet. Til sammenligning var der til steneg, som blev importeret til England i 1600-tallet kun tilknyttet 2 insekter, altså 1 insekt for hver 200 år.
Når vi importerer en ny busk eller træ, henter vi en pose frø fra et eller andet sted i verden og den nye plante er helt fremmed i vores natur. I princippet har den ikke større værdi end et plastiktræ, når der ses bort fra evt. tiltalende frugter. Hverken insekter, dyr eller ynglefugle kender det nye træ og har ikke haft muligheden for, at der er opstået et afhængighedsforhold.
Derfor er importerede planter som hybenrose, multiflora rose, virginia rose, sargentsæble, snebær, glansbladet hæg, grønel, alle grantræer (undt. taks), rødeg, syren og mange andre uønskede hvis formålet er at skabe en vildtbeplantning med et rigt naturligt liv.
Målet må være at skabe et plantesamfund, som er tilpasset voksestedet med de træer og buske som netop ville gro der.
Til det formål har vi "urskovsblandingerne" hvor det anbefales at anvende "Skovbrynsmodellerne" til beplantninger op til 0,5 ha. De bliver tætte i bunden fordi buskandelen er stor.
Bestem skovtype ud fra terrænets eksponering og fugtighedsforhold og plant blandingen, således at de forskellige træer og buske plantes usystematisk mellem hinanden, således at tilfældighederne råder. Plant højst 3 ens planter efter hinanden i rækken. Lad tilfældigheden råde, når først du har valgt skovtypen.
Forudsætningen for et rigt naturligt liv er at, der er levemuligheder til stede. En vildtremise af sitkagran, sargentsæble og hybenrose har måske 3-4 insekter tilknyttet. Et ”egeskovbryn”, som vist i ”Urskovsblandingerne” har måske adskillige tusind insekter tilknyttet, efterhånden som beplantningen ældes. Hvor har hønsefuglene størst mulighed for at finde føde?
