PrimeNature A/S har færdiggjort et VMP III vådområdeprojekt der grænser hen over Vejen- og Billund Kommunegrænse. Projektet forbedrer vandkvaliteten i Vejle Fjord.
I Vejen kommune og Billund Kommune har vi etableret et 10,3 ha stort vådområde, der tilhører lodsejer:
Søren Tanghus, Skødevej 20, 6622 Bække, del af matrikel 5as Fitting By, Vorbasse og 1az Skødegård, Bække.
Vådområdet afvander til Egtved, der løber ud i Vejle Fjord. Projektet er beregnet til at fjerne 220 kg/N/ha. Projektet er med til at rense vores overfladevand og forbedre vandkvaliteten i Vejle. Det bliver meget spændende, at følge naturudviklingen i det fremtidige vådområde, hvor agerjord vil udvikle sig til et naturområde.
Projekterne er etableret med tilskud fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne - Landdistriktsprogrammet 2007-13. Formålet med programmet er at investere i udvikling af landdistrikterne. Blandt andet skal det give befolkningen gode muligheder for at leve i og af landdistrikterne. Da der også skal satses på at passe på naturen og miljøet, og der er brug for at forbedre levevilkårene, støtter man etablering af vådområdeprojekter under vandmiljø III ordningen.
Medarbejderne ved Vejen- og Billund kommune, har ligesom personalet på Miljøkontoret under NaturErhvervstyrelsen været gode samarbejdspartnere. Kommunerne har efter Miljøkontoret har givet tilsagn, været den lokale myndighed, der har sikret, og godkendt de enkelte detaljer i projektet.
Afrapportering
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |






